Slib gulvet og få solgt huset
Behandling af trægulve kan få et hjem til at ændre udseende på en dag.Nyslebne gulve og trapper giver med den rette afslibning, nyt lys i ethvert hus og skaber harmoni i stuer og værelser. Noget som giver enhver husejer en stor glæde, når familien flytter ind, men som også er en fordel, når huset skal sælges.
Det kan nemlig gøre det langt lettere at få den rigtige pris for huset, og få det afhændet hurtigere, end hvis gulvene er slidte og matte under ejendomsmæglerens fremvisning af boligen.
- Mange vælger at bruge nogle penge på at få slebet gulvene, når de skal sælge lejligheden eller huset. Det giver et langt bedre indtryk, når mulige købere ser huset.
Det er med til at give et flottere udtryk, end hvis man lader de slidte og skrammede gulve være som de er. Vi hører tit, at sælgerne tjener pengene til slibningen hjem igen, fordi ejendommen bliver solgt til en bedre pris, eller fordi den bliver solgt hurtigt, forklarer Thomas Thomsen.



